LEI-koder.dk
Prissammenligning af LEI-udstedere

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er LEI-koder?

En Legal Entity Identifier (eller LEI) er en kode på 20 tegn, der anvendes til entydigt at identificere en virksomhed, der deltager i en finansiel transaktion.

Fra 3. januar 2018 skal alle virksomheder i EU have en LEI-kode for at kunne køb eller sælge aktier og obligationer. En LEI-kode har været krævet ved handel med derivater siden 1. november 2017.

Hvem står bag LEI-systemet?

G20-landene tog initiativ til LEI-systemet i 2009.

LEI-koder udstedes af såkaldte Local Operating Units (LOU), der er godkendt af nonprofit­organisationen Global Legal Identifier Foundation (GLEIF). GLEIF offentliggør oplysninger om alle registrerede virksomheder i en global database, Global LEI Index, der er offentligt tilgængelig på organisations hjemmeside.

Der føres tilsyn med GLEIF af Regulatory Oversight Committee (LEI ROC) – en gruppe af 90 offentlige myndigheder (primært centralbanker) fra over 50 lande.

Læs mere om GLEIF og LEI ROC på deres hjemmesider.

Hvem skal have en LEI-kode?

Virksomheder, fonde m.fl. hjemhørende i et EU-land skal have en LEI-kode, hvis de ønsker at handle værdipapirer og derivater efter 3. januar 2018. Enkeltmandsvirksomheder er dog fritaget. Din bank er forpligtet til at registrere din LEI-kode, før de udfører værdipapirhandler på dine vegne, så de har sandsynligvis allerede givet dig besked, hvis du har brug for en LEI-kode.

Hvordan får jeg en LEI-kode?

LEI-koder udstedes af en Local Operating Unit (LOU). Der er i øjeblikket kun 30 udstedere på verdensplan, og de fleste er kun godkendt for et lille antal lande.

Ved hjælp af dette website kan du let se, hvilke udstedere der er godkendt i hvert land, og hvilken der er billigst. Vælg en udsteder og gennemfør registreringen på udstederens hjemmeside.

Hvilken LEI-udsteder skal jeg vælge?

Anbefaling: Vælg den billigste udsteder i det relevante land, som tager imod betalingskort.

Der er ingen forskel på LEI-koder udstedt af en dyr eller billig udsteder. Udstederne kan til gengæld adskille sig mht. brugervenlighed af ansøgningsproceduren, hvilke sprog de kommunikerer på, hvilke betalingsformer de accepterer samt behandlingstiden.

De fleste vil formentlig foretrække at betale med betalingskort, medmindre de har erfaring med internationale bankoverførsler, eller udstederen er etableret i deres eget hjemland.